Hvad forårsager misfarvninger af tænderne?

Misfarvninger af tænderne er noget, som rigtig mange mennesker oplever på det et eller andet tidspunkt. Det kan skyldes mange forskellige ting, og de produkter, vi propper i munden, er blandt synderne.

I nogle lande rundt om i verden har folk ofte misfarvede tænder, som skyldes det høje indhold af fluor i deres drikkevand.

Det høje indhold af fluor skaber brune pletter på tænderne, men der er ikke noget at være bange for, når det kommer til de små mængder af fluor, man finder i diverse produkter, som er lavet til at styrke vores tænder.

Nogle af de helt store syndere, når det kommer til misfarvninger af tænderne, er blandt andet farvestoffer i vores fødevarer og drikkevarer, nikotin fra tobak og snus, kaffe og te samt en række andre normale produkter.

Vores tænder bliver også misfarvede i takt med, at vi ældes. Det er helt naturligt, og de fleste ældre mennesker oplever således at få mere grålige tænder.

Forskellige infektionssygdomme i den tidlige barndom kan også være med til at forårsage misfarvninger af vores tænder.

Vi kan dermed konstatere, at der findes mange forskellige årsager til disse misfarvninger, og heldigvis findes der også en række behandlingsmetoder, som kan bruges til at gøre tænderne pæne og hvide igen.

Hvordan behandles misfarvninger af tænderne?

Som oftest kan tandlægen udføre en nem og simpel behandling, hvor der bruges forskelligt værktøj, f.eks. en elektrisk, roterende gummirulle samt pudsepasta, som bruges til at gøre tænderne hvide igen.

Hvis man er ramt af mindre mineraliseringsforstyrrelser, kan tandlægen anvende et fyldningsmateriale til at udfylde disse. Tandlægen kan også bruge en krone til at erstatte de større områder, hvor emaljen simpelthen er slidt væk.

Emaljen kommer ikke igen, når skaden er sket, og derfor er det nødvendigt med en mere omfattende og relativ dyr behandling for at gøre tænderne sunde og pæne igen.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)